Helhedsorienteret forskning i jordbruget - bidrag til systemisk metodik og etik: En undersøgelse af forholdet mellem videnskab og værdier med særlig reference til økologisk jordbrug.

Denne afhandling undersøger spørgsmålet: "Hvor og hvordan spiller værdier en rolle i videnskab, og hvilken rolle skal de spille?" Udgangspunktet er at jordbrugsforskning er en systemisk videnskab, idet den forandrer det den undersøger – jordbruget. Dette fører til en forståelse af forskning som en cirkulær læreproces hvor forskningen både er en involveret aktør og en adskilt observatør. De væsentligste kvalitetskriterier for systemisk forskning er relevans, der stiller forskningen over for bestemte værdier og mål, og refleksiv objektivitet, der indebærer at forskningen ikke alene skal beskrive de metoder der bruges, men også den værdiladede kontekst der ligger bag valget af metoderne. Afhandlingen analyserer også nogle af de værdiladede begreber der er centrale for forskning i økologisk jordbrug – dyrevelfærd, bæredygtighed og forsigtighedsprincippet – og beskriver systemisk etik som et bud på et nyt etisk grundlag for disse begreber

Multikriteriel vurdering af økologiske fødevaresystemer

Informationsfolder om MultiTrust projektet

Forsknings- og udviklingsstrategi 2012 inden for Økologisk jordbrug og fødevarer "Vækst, troværdighed og robuste systemer"

Denne nye overordnede forsknings- og udviklingsstrategi er udarbejdet af ICROFS' programkomite 2012. Den beskriver, på hvilke områder en forskningsindsats vil gavne erhvervet samt dens betydning for samfundet. Forsknings- og udviklingsstrategie 2012 er et resultat af en længere høringsproces, hvor interessenter inden for og i berøring med den økologiske sektor har haft mulighed for at komme med synspunkter på de udviklingspotentialer og barrierer, der er, hvor forsknigs- og udviklingsaktiviteter vil kunne gøre en forskel. Det har ført til både nye ideer og større visioner, som sektoren mener, er afgørende for at sikre videns- og udviklingsspring. Processen har også afdækket helt konkrete barrierer og problemer, som kræver en løsning for at sikre rentabilitet og troværdighed i den økologiske sektor. Det er ICROFS' intention, at strategien skal være udgangspunktet, når der forhåbentlig afsættes midler til forskning og udvikling inden for økologisk fødevareproduktion

Multikriteriel vurdering og kommunikation af økologiske fødevaresystemer - Fem perspektiver på udfordringer og muligheder samt tværfaglige overvejelser: Tværgående rapport fra MultiTrust projektets Work Package 2

MultiTrust projektet har til formål at udvikle metoder til vurdering og kommunikation vedrørende de effekter som økologiske fødevaresystemer har på miljø, menneske og samfund. Hensigten hermed er dels at gøre de økologiske producenter bedre i stand til at udvikle økologien i overensstemmelse med de økologiske principper og i synergi med samfundets målsætninger, dels at gøre det lettere for forbrugere, borgere og politikere at sætte sig ind i og bedømme de forskelligartede bidrag som økologiske fødevaresystemer tilbyder. Det forventes at sådanne redskaber til multikriteriel vurdering og kommunikation kan understøtte en integreret og troværdig udvikling af økologisk jordbrug, og dermed underbygge økologiens langsigtede vækst. Projektet har formuleret tre centrale udfordringer, nemlig at afbalancere forskellige former for viden, at synliggøre bagvedliggende værdier samt gøre komplekse forhold tilgængelig for kommunikation og læring. I projektets Work Package 2 (WP2) er disse tre udfordringer blevet behandlet ved hjælp af fem faglige bidrag, som hver især er baseret på studier af den eksisterende relevante forskningslitteratur: Det første bidrag introducerer multikriteriel vurdering ud fra en økonomisk synsvinkel. Fokus er her på, hvordan man afvejer og opgør de forskellige værdier, der indgår i valget af produkt eller handling. Det kan gøres på forskellige måder. Afsættet kan tages i IFOAM’s fire overordnede principper, men der kan også trækkes på forskellige bæredygtighedsindekser i udviklingen af de multikriterielle vurderingsmetoder. Endvidere er det vigtigt at være bevidst om valg med hensyn til, hvordan værdier udtrykkes, hvem der deltager, hvordan man deltager, hvordan rationalitet defineres samt hvordan data behandles og aggregeres. Det andet bidrag belyser de normative aspekter, som det er vigtigt at være opmærksom på ved udvikling af multikriterielle vurderingsmetoder. Der skelnes der mellem tre normative grundbegreber – værdi, kvalitet og etik, som ikke alene er relevante i forhold til selve vurderings- og udvælgelsesprocessen, men i høj grad også i forhold til hvilken måde de økologiske fødevaresystemer i udgangspunktet iagttages og beskrives. Iagttagelsen præges i dag ofte af en række fastsatte indikatorer, men bag dem findes der ’orientatorer’, som kan være fundamentale interesser, værdier, kriterier eller mål. Det er vigtigt at få dem frem i lyset og overvejet, hvordan de påvirker iagttagelsen og derigennem også vurderingerne. Når multikriterielle vurderingsværktøjer udvikles, er det derfor også vigtigt ikke kun at inddrage interessenter og empirisk ekspertise, men også ekspertise i at afdække de normative aspekter, dvs. viden om hvilke værdier og hvilken etik, der er i spil, samt om hvordan det indvirker på metoden. Det tredje bidrag anlægger et ledelsesperspektiv og ser på, hvordan økologiske fødevaresystemer påvirkes af relationerne på markedet. De centrale begreber er her tillid og troværdighed. Det er således vigtigt at være opmærksom på, at mange forhold påvirker producenternes troværdighed og forbrugernes tillid. Det forhold, at økologien ikke er en fast størrelse, knyttet til et nationalt regelsæt, men snarere fremstår som en række økologier på et globalt marked med forskellige tolkninger, er en udfordring, som må medtænkes i udviklingen af multikriterielle vurderingsmetoder. Selvom sådanne metoder tænkes at hjælpe brugeren til at få overblik og vægte en række faktorer, så vil de samtidig selv udgøre en tolkning, der øger kompleksiteten. Det fjerde bidrag har fokus på medierne som det sociale rum, hvor opfattelserne og vurderingerne af de økologiske fødevaresystemer opstår, mødes og brydes. Også i det perspektiv står tillid og troværdighed i fokus. Nyhedsmedierne og forbrugerne har i høj grad tillid til økologiske produkter, men nok så meget som konsekvens af en lav tillid til de konventionelt producerede fødevarer. Det er et sårbart grundlag, hvorfor der er god mening i at forsøge at opbygge et mere solidt grundlag gennem støtte til multikriteriel vurdering. Det støder imidlertid ind i den udfordring, at tilliden er en måde, hvorpå forbrugeren reducerer kompleksiteten i problematikken til en håndterbar størrelse, hvilket i værste fald kan blokere for at sætte sig nærmere ind i forholdene – og dermed for mere kvalificerede og solide vurderinger. Det femte og sidste bidrag ser på multikriterielle vurderinger i lyset af viden om, hvordan vi psykologisk håndterer komplekse problemstillinger, samt i lyset af at vurderingerne uvægerligt vil være præget af de strategier, vi udvikler til at håndtere vores hverdagsliv. En pointe her er, at være opmærksom på, at det ikke kun er den økologien og dens mange aspekter, som er kompleks. Som mennesker er de måder, vi opfatter, bearbejder og vurderinger information fra omverdenen i høj grad også kompleks. Ved design af multikriterielle vurderingsværktøjer er det derfor væsentligt, at være opmærksom på tillærte mentale modeller, grundholdninger, problemløsningsstrategier, emotionelle reaktionsformer samt udviklede selvpraksisser, som på forskellig måde udgør beredskaber, gennem hvilke vi møder og tager stilling til økologiske fødevarer. Det er ikke mindst vigtigt, hvis det multikriterielle vurderingsværktøj anskues pædagogisk; dvs. som et værktøj der anvendes til at understøtte brugerens læring og stillingtagen. I rapportens afsluttende kapitel fremhæves en række temaer, som går på tværs af de fem bidrag, og som vil kunne kvalificere behandlingen af de tre centrale udfordringer i det videre udviklingsarbejde: I forhold til udfordringen med at sikre afbalancering af viden, rettes opmærksomheden mod hvilken betydning rationalitet tillægges i multikriterielle vurderinger. Den neoklassiske økonomi bygger på et syn på mennesket som styret af en nyttemaksimerende rationalitet, men der er interesse for at udvikle denne synsmåde, idet bl.a. forbrugernes valg af økologiske produkter udfordrer denne opfattelse. Det normative perspektiv åbner for dette ved at tydeliggøre de forskellige bagvedliggende normative overvejelser. Det suppleres af det psyko-sociale bidrag som betoner, at vi i valg af praksis anvender erfaringsbaserede orienteringsmåder og selektionsstrategier uden intellektuel refleksion. I forhold til den anden udfordring, som handler om synliggørelse af værdier, rummer flere af bidragene input om de økologiske fødevaresystemers værdier. Både det økonomiske og det normative bidrag tager udgangspunkt i IFOAM’s principper, men åbner også for andre værdier ved at se på hhv. bæredygtighedsindexer og de orientatorer, som findes bag økologiske indikatorer. Disse formaliserede forståelser suppleres af bidraget, der ud fra et ledelsesperspektiv belyser tillid og troværdighed til økologien. I det perspektiv fremstår økologien ikke som et konsistent værdisæt, men som et globalt marked med forskellige aktører og ordninger med forskellige ’økologier’. Den tredje udfordring, som handler om kommunikation og reduktion af kompleksitet, rummer flere tværgående pointer. Det fremhæves, at multikriterielle vurderingsmetoder ikke alene bør tage udgangspunkt i de økologiske værdier, men også i aktørerne og deres forhold. Det er her samtidig vigtigt ikke at glemme, at aktørerne – det være sig producenter, forhandlere, forbrugere mv. – hver især er meget forskellige. En tredje tematik handler om at være opmærksom på, at tillid både kan opfattes som et mål for kommunikationen, men samtidig også kan ses som en vanskelig barriere for at motivere folk til at indgå i kommunikation og læring om økologiske fødevarer. Dette tema hænger sammen med et fjerde tema, som handler om, at kommunikationsopgaven rummer et dilemma i og med, at den på den ene side tænkes befordret af teknikker til at reducere kompleksiteten, mens den på den anden side sigter mod at fremme en øget kompleksitet i deltagernes forståelse og vurderinger. Arbejdet med visualisering og animation i projektets udviklingsarbejde kunne i det perspektiv gå ud på at forsøge at skabe et hurtigt og inspirerende overblik for derefter at facilitere en proces, gennem hvilken brugeren opnår en øget forståelse. Skal det kunne lade sig gøre, er et femte og sidste tværgående tema vigtigt at medtænke. Det handler om interaktivitet mellem ekspertviden og brugerviden. Kan det multikriterielle vurderingsværktøj understøtte det, vil det både være innovativt og styrke brugernes motivation for at benytte værktøjet. De fem faglige bidrag og de tværgående temaer vil blive inddraget i projektets kommende udviklingsarbejde. Samtidig med at det forventes at kvalificere dette arbejde, vil det også rumme en god mulighed for at udfordre og raffinere de teoretiske indsigter og udkast. Dels gennem konfrontationen med den konkrete problemløsningsopgave, dels gennem dialogen med projektets andre partnere i den forbindelse